Borger: Hvad betyder Brexit for dig?

Bliv klogere på, hvad Brexit betyder for dig som forbruger.

Storbritannien forlader EU den 31. januar 2020. Herefter træder der en overgangsperiode i kraft fra den 1. februar 2020 til den 31. december 2020. I overgangsperioden er reglerne for samhandel mellem EU og Storbritannien uændrede, både når du rejser som turist og når du handler på nettet.

Fra den 1. januar 2021 skal danske borgere følge de generelle regler for tredjelande (lande uden for EU) ved handel med Storbritannien med mindre EU og Storbritannien har indgået en aftale om andet inden da.

På skat.dk/brexit finder du spørgsmål og svar omkring nethandel fra Storbritannien og toldregler. Du er også velkommen til at ringe til os på 72 22 12 12, hvis du har spørgsmål.

Turist i Storbritannien efter Brexit