Heidi

En tolder er også en hundefører med lang skatteerfaring.

 

Min vej fra skolebænk til Toldstyrelsen 

Jeg startede som elev i Skatteforvaltningen i Københavns Kommune i 1989. Efter endt uddannelse blev jeg først pantefoged i Københavns Kommune og siden i Tårnby Kommune. I 2000 afsluttede jeg diplomuddannelsen i inkasso-jura på Forvaltningshøjskolen, og jeg arbejdede som pantefoged indtil 2005, hvor jeg efter fusionen startede som kontroltolder i Københavns Lufthavn. 

I 2010 skete der så noget rigtigt spændende – der skulle nemlig ansættes otte nye hundeførere. Jeg har altid haft hund privat, og jeg nyder agilitytræning og alt, hvad det indebærer at have hund. Derfor var det på mange måder en drømmestilling for mig og en spændende udfordring at få en hund som arbejdsredskab. 

Det gælder for hundeførere som for alle andre toldere, at vi kommer med forskellige baggrunde. Den mest direkte vej er at starte som elev i Toldstyrelsen, men det er langt fra alle, der tager dén. I træningen til hundefører er der meget sidemandsoplæring med en kollega, som også hjælper med at få trænet hunden. Der bliver afholdt en masse gode kurser for nye hundeførere, ligesom både vi og vores hunde løbende skal klare diverse tests for at sikre, at niveauet hele tiden er, som det skal være. 

Derfor søgte jeg jobbet i Toldstyrelsen 

Da jeg var pantefoged, havde jeg et tæt samarbejde med tolderne i lufthavnen i Kastrup. Når de fandt store pengebeløb, var det nemlig blandt andre mig, som blev tilkaldt for at overtage sagen. Jeg tænkte ofte, at hvis jeg en dag skulle beskæftige mig med noget andet, så ville jeg være kontroltolder. Da fusionen mellem den statslige og den kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning kom, søgte og fik jeg job som kontroltolder, og jeg har ikke fortrudt det en eneste dag. 

Snude for lidt af hvert 

Som hundefører og tolder i Kontrolenheden på Kystvejen i Kastrup kontrollerer jeg primært rejsende og køretøjer ved Øresundsbroen, ved færgeankomster til og fra Helsingborg og i tog fra Sverige. Vi arbejder typisk i hold med tre kontroltoldere og én hundefører, men når vi har aktioner på Øresundsbroen, er vi op mod ti toldere og gerne to hundeførere. 

Jeg har min hund med mig i hele min arbejdstid, men jeg arbejder også uden hund, da vi først og fremmest er ansat som toldere, og så har vi hunden som vores arbejdsredskab. 

Alt efter hvad Toldstyrelsen har brug for, kan hunden specialiseres til at kunne finde andet end narko. Min tidligere hund var fx også trænet til at finde doping, og der er hunde, der kan snuse sig frem til både våben og penge. 

Fra nuttet uldtot til topprofessionel tjenestehund 

Man træner sin hund, allerede fra den er otte uger, og i starten er det med fokus på miljøtræning. Her bliver hunden trænet til at færdes steder, hvor der er mange mennesker, larm fra flyvere, glatte gulve og støj fra lastbiler. Hunden bliver også trænet til at kunne springe op på og ned fra paller, bure og andre genstande. 

Når hunden bliver lidt ældre, går træningen med at finde narkotika i gang. Min nuværende hund, Kahla, har lært lugten af forskellige typer narkotika at kende ved hjælp af to kopper med narkotika inden i. Vi legede det ind igennem det, man kalder passiv markering med en hundeklikker. Her lærer hunden, at et klik betyder, at opgaven er fuldført, og at der kommer en belønning. 

Når hunden så er mellem 12 og 18 måneder, skal den til en godkendelsesprøve. Vores godkendelsesprøve foregik på et lager og bagefter ved en række parkerede biler. På lageret blev der gemt fem typer narkotika, to af hver slags. Kahla skulle finde mindst én af hver type som lå gemt både højt og lavt. I prøven ved bilerne skulle Kahla finde den bil, hvor der var gemt narkotika og bagefter finde ud af, hvor i bilen det lå gemt. Som afslutning skal hunden også bestå en lydighedsprøve. 

Det er ikke størrelsen, det er gørelsen 

Sammen med de andre hunde og hundeførere mødes Kahla og jeg til hundetræning to gange om måneden. Her dedikerer vi en hel dag til at træne hundens færdigheder i søg og markering, så vi står knivskarpt både til vores arbejdsopgaver og til den eksamen, som alle tjenestehunde og hundeførere skal bestå hvert år. 

Kahla har haft omkring 20 fangster, som tæller både små og store sager. Det er som regel ikke, hvor stor fangsten er, men snarere hvordan fundet er foregået, som kan blive ved med at imponere mig. 

For eksempel da en kollega og jeg gik i postcentret, og Kahla pludselig løb mod et bur og markerede på en pakke, som lugtede meget kraftigt af klorin. Men det, Kahla havde fået færten af, var hash, som lå gemt i et par underbukser, der var gennemvædet af klorin og pakket ind i to frostposer. Det viser ret tydeligt, hvad jeg mener, når jeg siger, at det ikke er mængden af beslaget, men snarere hvordan hunden finder det, selvom det er pakket helt umuligt ind, der er det imponerende. 

I forlængelse af det kan jeg uden tøven sige, at det mest motiverende ganske enkelt er arbejdet med min hund. Efter så mange år som tolder og hundefører kan jeg stadig overraskes over det gode arbejde, hundene hver dag gør.