Gå til indhold

Importerer du fra Ukraine? Varer fra de ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk kan ikke importeres med præferencetold

Fra 23. februar 2022 er varer fra de ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine ikke berettiget til præferencetoldbehandling (nedsat told), når de importeres til EU.

Varer, der er produceret i eller eksporteret fra de ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine, kan fra 23. februar 2022 ikke opnå præferencetold (nedsat told) ved import til EU. Det fremgår af EU-Kommissionens meddelelse. 

Baggrunden er, at Ukraines toldmyndigheder ikke har mulighed for at garantere og kontrollere, at varer fra disse områder opfylder de nødvendige betingelser for præferencetoldbehandling i henhold til associeringsaftalen mellem Ukraine og EU. 

Hold dig opdateret

Vi har oprettet en side, som vi løbende opdaterer med nyt om de toldmæssige konsekvenser af situationen i Ukraine.

toldst.dk/ukraine

Har du spørgsmål? 

Kontakt Toldstyrelsen på telefon 72 22 12 02.