Gå til indhold

Invitation til møde om reeksportmeddelelsen (A3) og angivelse til toldoplagring af EU-varer (B3) i DMS Eksport

Toldstyrelsen udskifter i løbet af 2023 it-systemerne til eksport og EU-forsendelse. I samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og systemleverandøren Netcompany inviterer vi til møde om A3 (reeksportmeddelelse) og B3 (angivelse til toldoplagring af EU-varer) i DMS Eksport. Mødet holdes onsdag den 25. januar 2023.

Mødet om reeksportmeddelelsen (A3) og angivelse til toldoplagring af EU-varer (B3) i DMS Eksport, handler bl.a. om ændringerne fra det nuværende e-Export til det nye system, DMS Eksport, og om, hvordan man skal anvende den tekniske dokumentation til de nye angivelsesarter.  

Primært for softwareleverandører og virksomheder, der udvikler egen toldløsning  

Mødet er primært relevant for softwareleverandører og virksomheder, der udvikler egen toldløsning, og som ønsker at etablere system-til-system-adgang til DMS. Hvis din virksomhed udarbejder eksportangivelser, enten på vegne af egen virksomhed eller på vegne af andre, kan du med fordel deltage, da vi på mødet også gennemgår de forretningsmæssige ændringer og ser nærmere på, hvilke nye oplysninger der kræves i de enkelte angivelser.  

Da en del af mødet vil være af teknisk karakter, opfordrer vi til, at det er medarbejdere, som er direkte involveret i virksomhedens tekniske implementering, som deltager.   

Tid og sted   

Mødet bliver holdt virtuelt onsdag den 25. januar 2023 kl. 10-12 på Microsoft Teams. 

Tilmeld dig her

Det får du ud af mødet   

På mødet kan du blive klogere på:   

  • reeksportmeddelelsen (A3) og angivelsen til toldoplagning (B3)  
  • ændringer og de nye oplysninger, man skal angive i  A3 og B3  
  • hvordan du anvender onboardingmaterialet  
  • XSD’er (XML Schema Definitions) og XML-skemaer til A3 og B3  
  • hvilke statusmeddelelser du vil kunne forvente at modtage  
  • testscenarier for, hvordan du indsender angivelser via system-til-system-integration.  

Du får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.  

På mødet tager vi udgangspunkt i det onboardingmateriale, som ligger på Skatteforvaltningens GitHub. XML-skemaer til A3 og B3 samt DMS System Guide og DMS Export XML Guide vil blive opdateret og gjort tilgængelig umiddelbart før mødet.  

Vi holder mødet på både dansk og engelsk  

Den forretningsmæssige og toldfaglige del af mødet, hvor ændringer og nye oplysninger til meddelelsen og angivelsen bliver gennemgået, gennemfører vi på dansk. Den tekniske del af mødet, hvor bl.a. XSD’er og statusmeddelelser bliver gennemgået, gennemfører vi på engelsk, da mange virksomheder har engelsktalende medarbejdere.   

Mødet bliver optaget 

Vi gør opmærksom på, at vi optager og offentliggør optagelsen fra onlinemødet. Dine eventuelle spørgsmål på mødet bliver derfor gemt. Optagelsen bliver umiddelbart efter orienteringsmødet offentliggjort på toldst.dk/nyesystemer med det formål at give virksomheder mulighed for at se eller gense, hvad der blev drøftet på mødet. 

Vi udvikler nye toldsystemer  

Mødet indgår i Toldstyrelsens og Udviklings- og Forenklingsstyrelsens arbejde om sammen at udskifte hovedparten af de danske it-systemer på toldområdet frem mod 2026.    

Du kan holde dig opdateret i nyhedsbrevet om udvikling og implementering af nye it-systemer og på toldst.dk/nye-systemer, hvor der løbende kommer mere information.