Gå til indhold

Login til ICS- og Manifest-systemerne ændres 19. marts 2020

Vi implementerer et nyt, enkelt og mere sikkert login til ICS- og Manifest-systemerne. Produktionsmiljøet ændres torsdag den 19. marts 2020. Se de nye links her.

Som det fremgår af en tidligere nyhed fra Toldstyrelsen, skal virksomheder fremover logge ind på ICS- og Manifest-systemerne med NemID, dvs. virksomhedens eller medarbejderens nøglefil, som det kendes fra banker, e-Boks osv.

Ændringen implementeres i produktionsmiljøet torsdag den 19. marts 2020 i tidsrummet kl. 6.30-7.30.

I testmiljøet for erhvervslivet (TFE) har virksomhederne siden 17. februar 2020 kunnet afprøve det nye login.

Det er kun onlineadgangen, vi ændrer. Hvis du indsender angivelser via FTP-GW (løsning til indsendelse af filer), er der altså ingen ændringer.

Fremover vil det i øvrigt ikke være muligt at logge på ICS- og Manifest-systemet som EORI-virksomhed, da onlineadgangen kræver dansk virksomhedsregistrering.

Log på ICS-systemet.

Log på Manifest-systemet.

 

Få mere at vide

Du kan finde en vejledning til det nye login her: Guide til at få adgang til ICS- og Manifest-systemerne

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ændringerne, kan du kontakte Toldstyrelsens Servicedesk på telefon 70 15 73 01.