Gå til indhold

Møde for virksomheder, som anvender eksisterende toldsystemer

Toldstyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen inviterer til et virtuelt møde om driften af eksisterende toldsystemer i forbindelse med overgangen til en ny kontrakt med den nuværende it-leverandør, CGI.

Driften af de eksisterende toldsystemer har været i udbud, og der er nu indgået kontrakt med CGI, som også er den nuværende leverandør af systemerne. Den nye kontrakt træder i kraft i november 2020 og vil dække drift, support, vedligehold og videreudvikling af systemerne, så længe de nye toldsystemer er under udvikling.

Formålet med mødet er at orientere om selve transitionen til november og give virksomheder mulighed for at stille spørgsmål. Da der ikke sker et leverandørskifte, vil overgangen ikke få konsekvenser for virksomheder, som benytter systemerne.

Mødet er relevant for virksomheder, som anvender et eller flere af følgende toldsystemer:

  • Import
  • e-Eksport
  • Manifest
  • ICS
  • NCTS
  • ECS
  • Taric 3
  • eVita.

På mødet vil vi orientere om:

  • udbud og leverandør
  • konsekvenser for virksomhederne
  • transitionsplan.

På mødet har du mulighed for at stille afklarende spørgsmål.

Tid og sted

Mødet holdes virtuelt torsdag den 29. oktober kl. 10.00-10.45 på Microsoft Teams.

Tilmelding

Du er velkommen til at tilmelde flere deltagere fra din virksomhed. Tilmelding skal ske senest fredag den 23. oktober 2020kommunikation@toldst.dk.

Inden mødet sender vi dig et link til mødet.

Skriv følgende oplysninger i mailen for alle deltagere:

  • Navn
  • Mailadresse
  • Virksomhed
  • Stilling.

Sådan har vi inviteret

Vi inviterer virksomheder via Toldstyrelsens nyhedsbrev og hjemmeside samt gennem brancheorganisationerne, som er repræsenteret i Toldkontaktudvalget. Det gør vi for at være sikre på, at alle relevante virksomheder får muligheden for at deltage.

Sådan behandler Toldstyrelsen dine oplysninger efter tilmelding

Når du tilmelder dig mødet, giver du samtykke til, at Toldstyrelsen behandler dine oplysninger med det formål at kunne holde arrangementet. Fordi mødet holdes online, vil nogle af dine oplysninger være tilgængelige for de øvrige mødedeltagere. Du kan læse mere på toldst.dk/saadan-behandler-vi-dine-personoplysninger: Møder og arrangementer. Her kan du også læse om dine rettigheder til bl.a. indsigt i oplysningerne.