Gå til indhold

Nye bevillinger skal søges via toldbevillingssystemet fra 15. marts 2021

Fra 15. marts 2021 skal du bruge toldbevillingssystemet til at søge om en række bevillinger. Efter denne dato er det ikke længere muligt at søge disse bevillinger via pdf-blanketter pr. mail eller via virk.dk.

Kun de bevillingstyper, som udstedes som stående bevillinger, er omfattet af toldbevillingssystemet. Det drejer sig om bevilling til:

  • indskrivning i klarererens regnskaber (EIR)
  • offentligt toldoplag (CW1)
  • privat toldoplag (CWP)
  • aktiv forædling (IPO)
  • passiv forædling (OPO)
  • særlige anvendelsesformål (EUS)
  • midlertidig import (TEA)
  • samlet sikkerhedsstillelse (CGU)
  • betalingshenstand (DPO)
  • status som godkendt modtager med hensyn til EU-forsendelse (ACE)
  • status som godkendt modtager med hensyn til TIR-proceduren (ACT)
  • status som godkendt afsender med hensyn til EU-forsendelse (ACR)
  • autoriseret udsteder (ACP)
  • særlig type segl (SSE)
  • forsendelsesangivelse med reduceret datasæt (TRD)
  • elektronisk transportdokument som toldangivelse (ETD)
  • fast rutefart (RSS)
  • egen beregning (SAS)
  • autoriseret bananvejer (AWB)
  • forenklet angivelse (SDE)
  • forenkling af fastsættelsen af de beløb, der udgør en del af varernes toldværdi (CVA)
  • centraliseret toldbehandling (CCL).

Enkeltstående bevillinger til særlige procedurer er ikke omfattet og skal derfor fortsat søges på sædvanlig vis ved at indgive en toldangivelse i Toldsystemet.

Der er heller ingen ændringer for bevillinger eller tilladelser som fx midlertidig opbevaring (MIO/MIG), godkendt frembydelsessted (eksport og reeksport), SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld og tilladelse til provianteringsvirksomhed.

Læs mere på skat.dk: Om toldbevillingssystemet

Nationale bevillinger flyttes til toldbevillingssystemet

Vi har tidligere i Toldstyrelsens nyhedsbrev informeret om, at eksisterende bevillinger med gyldighed kun i Danmark flyttes til toldbevillingssystemet i løbet af første halvår 2021.

I nyheden kan du også finde vejledninger til, hvordan du bruger toldbevillingssystemet.

Sådan sætter du din bruger op til at modtage mails fra toldbevillingssystemet

Når du bruger toldbevillingssystemet, sker kommunikation mellem dig og Toldstyrelsen, ved at systemet sender beskeder (notifikationer) frem og tilbage.

Du kan derfor med fordel registrere din mailadresse i toldbevillingssystemet, hvis du ønsker at modtage en mail, hver gang der ligger en besked til dig i systemet. På den måde ved du, at du skal logge på systemet og tjekke din meddelelse.

  1. Klik på "Præferencer" og herefter "Virksomhedsoplysninger".
  2. Indtast din mail, vælg sprog, og klik "Ja" til at få tilsendt notifikationer. Du kan klikke på "Send e-mail til adressen" for at sikre dig, at registreringen lykkedes.
  3. Klik på "Gem".

Hvis du ikke ønsker at gøre brug af ovenstående mailfunktion, er det vigtigt, at du regelmæssigt logger på toldbevillingssystemet og tjekker, om du har fået nye notifikationer i relation til din bevillingsansøgning.

Har du spørgsmål?

Kontakt Toldstyrelsen på telefon 72 22 12 02.