Gå til indhold

Rusland og Belarus: Vær opmærksom på, om restriktioner omgås via handel med andre lande

Der er risiko for, at EU’s import- og eksportrestriktioner over for Rusland og Belarus omgås via handel med andre lande. Virksomheder skal være særligt opmærksomme ved handel med Armenien, Kasakhstan og Kirgisistan.

På grund af situationen i Ukraine har EU i den seneste tid indført en række import- og eksportrestriktioner over for Rusland og Belarus.

Hvis din virksomhed importerer fra eller eksporterer til Rusland eller Belarus, skal du være ekstra opmærksom på, om varer, der er omfattet af restriktionerne:

  • ved eksport transporteres til Rusland og Belarus via et andet land.
  • ved import transporteres til EU via et andet land. Det gælder især, hvis det pågældende land ikke har indført restriktioner på import fra Rusland og Belarus.

Vær særligt opmærksom ved handel med Den Eurasiske Økonomiske Union

I begge tilfælde skal du være særligt opmærksom ved import fra og eksport til Armenien, Kasakhstan og Kirgisistan. Disse lande udgør sammen med Rusland og Belarus Den Eurasiske Økonomiske Union, og varer er i frit omløb i hele unionen.

Læs mere i EU-Kommissionens meddelelse.

Har du spørgsmål?

Kontakt Toldstyrelsen på telefon 72 22 12 02.