Gå til sidens indhold

Toldstyrelsen deltager i informationsindsats om sikker nethandel

Et stigende antal danskere handler på nettet. De fleste køb på nettet går godt, men der kan opstå problemer. Derfor lancerer regeringen informationsindsatsen ”Nethandel #heltsikkert”. 12 myndigheder og offentlige institutioner står bag.

Informationsindsatsen skal oplyse forbrugerne om sikker nethandel, så du undgår snyd, minimerer risikoen for at købe kopivarer eller farlige og sundhedsskadelige varer. "Nethandel #heltsikkert" finder du på forbrugerportalen, forbrug.dk/nethandel. Her vil Toldstyrelsens og de 11 myndigheder og offentlige institutioners råd til sikker nethandel være samlet.

Ulovlige kopivarer vurderes at udgøre 2,5 procent af verdenshandlen, og det indebærer tabte milliardbeløb og tabte arbejdspladser i danske virksomheder. Handlen foregår i stigende grad på nettet. Andre undersøgelser viser, at blandt 55 stykker børnetøj sat til salg på nettet var de ti stykker så farlige, at salget blev stoppet. Og Forbruger Europa har de seneste år oplevet en betydelig stigning i antal henvendelser fra forbrugere, der er blevet snydt på nettet.  

Erhvervsminister Rasmus Jarlov fortæller:

- Danskerne hører blandt dem, der handler mest på nettet, og regeringen ønsker at understøtte, at de kan gøre det nemt og sikkert. Langt de fleste handler går godt, men desværre ikke alle. Vi har nu samlet myndighedernes gode råd om nethandel til forbrugerne ét sted. Her kan danskerne både se, hvad de kan gøre for at undgå fælder, og hvad de bør gøre, hvis de er gået i dem.

I informationsindsatsen har Toldstyrelsen også fokus på regler for nethandel med lande uden for EU.

Når forbrugerne køber varer i en netbutik, så er det ikke altid den samme butik, der leverer varen. Leverandøren kan sende varen fra et andet land, end forbrugeren forventer. Ligger netbutikken uden for EU, kan der komme told og moms på, som gør varen dyrere end den forventede pris.

Skatteminister Karsten Lauritzen siger:

- Danskerne modtager hvert år flere millioner pakker fra virksomheder uden for EU. Derfor er det vigtigt for mig, at vi fortæller både køber og sælger om told- og momsreglerne, så online juleindkøb ikke ender i en uventet ekstraregning, og korrekt skat og moms bliver betalt. 

Deltagende myndigheder og offentlige institutioner

De 12 deltagende myndigheder og offentlige institutioner, som deltager i ”Nethandel #heltsikkert” er: Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen.

Find gode råd til sikker nethandel på ”Nethandel #heltsikkert”

Læs Erhvervsministeriets pressemeddelelse

Gode råd ved nethandel

1) Er tilbuddet for godt til at være sandt?

Vær varsom med at handle i netbutikken, hvis den sælger dyre mærkevarer til alt for lave priser, har dårligt, maskinoversat sprog, eller hvis priserne er skæve, fx 517,97 kroner.

2) Hvor ligger netbutikken?

Tjek, hvem der står bag netbutikken. Netbutikker i EU skal oplyse navn, adresse, mail og evt. telefonnummer. Selvom webadressen slutter med .dk, kan netbutikken høre hjemme i et land uden for EU, og det kan blive sværere for dig at få hjælp, hvis noget går galt. Derudover skal du være opmærksom på, at der kan komme told på dine køb fra et land uden for EU.

3) Hvor bliver varen sendt fra?

Tjek, hvor varen bliver sendt fra. Selvom netbutikken ligger i EU, kan varen blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og moms oven i prisen. Læs derfor leveringsbetingelserne.

4) Kan du betale med kort?

Det er sikrest at betale med kreditkort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Så vil banken i mange tilfælde kunne tilbageføre dine penge, hvis varen fx ikke dukker op, eller der bliver trukket for mange penge. Hvis du køber med totrins-godkendelse, fx på SMS, er det en ekstra sikkerhed.

5) Hvad står der med småt?

Spørgeskemaer, prøvepakker og konkurrencer på nettet kan dække over fup og snyd. Læs altid det med småt, før du deltager i en konkurrence eller takker ja til et godt tilbud.

Fakta

  • Nethandel er i kraftig vækst i Danmark. Fra 2015 til 2016 steg nethandlen i Danmark med 15 procent. Der bliver i dag nethandlet for over 100 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til 10 procent af den samlede detailomsætning. Kilde: Foreningen for Dansk Internethandel.
  • Handel med ulovlige kopivarer vurderes at udgøre 2,5 procent af verdenshandlen svarende til omkring 3.000 milliarder kroner. Det er estimeret af OECD og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
  • EUIPO har beregnet, at handel med ulovlige kopivarer i 13 forskellige sektorer betyder, tabt salg for 8,6 milliarder kroner i virksomheder i Danmark og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark.
  • Sikkerhedsstyrelsen har fået testet 55 stykker børnetøj solgt på nettet. 10 stykker var så farlige, at forhandlerne stoppede salget, for eksempel på grund af for lange snore i halsregionen.
  • Forbruger Europa i Danmark havde sidste år 195 klagesager om abonnementsfælder og lignende fælder på nettet.
  • Sveriges forbrugermyndigheder har estimeret, at 3,5 millioner forbrugere har betalt knap 3 milliarder kroner til et uønsket abonne-ment de seneste tre år i Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig.
  • Det estimeres, at godt 44.000 danskere var udsat for bedrageri ved køb på nettet i 2017. Det er næsten en fordobling i forhold til 2014. Tallene stammer fra Det Kriminalpræventive Råds og Københavns Universitets rapport ”Internetkriminalitet 2017.
  • I 2017 tilbageholdte Lægemiddelstyrelsen 3662 forsendelser indeholdende ulovligt indført medicin.
  • I 2014 angav 2 procent af danskerne, at de havde mistet penge på grund af online-svindel. I 2016 var det 5 procent, og i 2018 er an-delen steget til 8 procent. Kilde: Danskernes Informationssikkerhed 2018.